10.10.2016: CAPNOVA afleverer Synact Pharma på svensk børs

Biotekselskabet Synact Pharma er kommet på minibørsen AktieTorget i Sverige for at rejse penge til kliniske studier af deres lægemiddelkandidat, og CAPNOVA træder i samme forbindelse ud af selskabet.

”Vi er yderst tilfredse med afkastet af vores investering i selskabet og meget tilfredse med, at Synact Pharma nu er godt på vej ud på den næste del af rejsen mod et godkendt lægemiddel. Vi har været glade for samarbejdet og glæder os til at følge med i, hvad fremtiden bringer for selskabet,” siger investment manager hos CAPNOVA Otto Bjerg Hausgaard, der i forbindelse med CAPNOVAs investering i Synact Pharma har siddet i selskabets bestyrelse.

Synact Pharma arbejder på udvikling af nye lægemidler til behandling af inflammatoriske lidelser som fx leddegigt. Stifterne af virksomheden, professor Søren Nielsen og forskningsdirektør Thomas Jonassen, har en fortid i Action Pharma, som i 2012 solgte sin lægemiddelkandidat mod akut nyresvigt til den amerikanske medicinalgigant Abbott for 623 millioner kroner. En af de største handler med et enkelt lægemiddel på nordisk plan.  

Synact Pharma blev stiftet i 2012 med CAPNOVA som investor, og i forbindelse med selskabets indtog på AktieTorget og CAPNOVAs exit udtalte adm. direktør i Synact Pharma Jeppe Øvli Øvlesen til MedWatch:

”Vi har haft et fantastisk godt samarbejde med CAPNOVA. Vi havde et fantastisk samarbejde med dem i Action Pharma, hvor de var den første investor og en rigtig god partner, og de har også været en rigtig god partner i Synact. De har bakket op fra dag 1 og været pragmatiske og meget løsningsorienterede.”

Læs mere om Synact Pharma.

Køb aktier i Synact Pharma.

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER