12.12.2016: AddiFab får 13 millioner til selvtænkende 3D-printere

AddiFab har i samarbejde med DTU Mekanik, DTU Compute og virksomhederne Sintex og Elos Medtech et nyt projekt på tegnebrættet. Et projekt, der skal gøre 3D-printeren i stand til at kunne tænke selv. Projektet har en budgetramme på 22 millioner kroner, og det har modtaget 13 millioner kroner fra Innovationsfonden.

En 3D-printer, der kan tænke selv? Det lyder måske en anelse fremtidsagtigt, men et nyt projekt vil gøre det muligt.

Et projekt med fokus på effektivisering
På nuværende tidspunkt kan 3D-printere være besværlige. Ofte er der en stor forskel mellem, hvad man havde forventet, og hvad der reelt set kommer ud af printeren. Arbejdet med 3D-printere kræver derfor en del efterbearbejdning. Derfor vil AddiFab med det nye projekt udvikle en 3D-printer med tilhørende procesudstyr som med øget proces-automatisering kan løfte produktivitet, kvalitet og reproducerbarhed.

AddiFab er pionerer inden for industrialiseret 3D-print, men de er ikke alene om projektet, sammen med dem er DTU Mekanik, DTU Compute og virksomhederne Sintex og Elos Medtech, der alle har hver sit kompetencesæt. 

Vil du gerne læse mere om støtten fra innovationsfonden, så klik her.

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER