12.2.2019: Fintech-vækstvirksomhed henter 65 mio. kr.

CAPNOVAs tidligere porteføljeselskab ViaBill, der tilbyder delbetalingsordninger ved nethandel, har fået 65 mio. kr. i investering fra de internationale venture kapitalfonde E.ventures og Blackfin.

Den aarhusianske virksomhed skal bruge kapitalindsprøjtningen til at lancere sin betalingsløsning i fem endnu ikke offentliggjorte lande i løbet af de næste 18 måneder, skriver Børsen.

"Vi vil støtte Viabill i dens geografiske ekspansion. Forbrugere og online butikker skriger på nem point of sale-finansiering. Viabill er spot on i vores portefølje," siger investeringsdirektør i Blackfin, Julien Creuzé i en pressemeddelelse.

I Danmark benytter 150.000 forbrugere sig af løsningen, når de shopper hos de mere end 4000 webshops, der samarbejder med ViaBill. Modsat lignende selskaber tilbyder ViaBill finansieringen på små- og mellemstore webshops som f.eks. Hungry og Stylepit. På nuværende tidspunkt har ViaBill kunder i Danmark, Norge og USA. 

Læs Børsens artikel (kræver login).

Læs Exit fra ViaBill sikrer godt afkast.

Læs mere om ViaBill på virksomhedens hjemmeside

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER