17.1.2017: Ny platform hjælper musik-skabere med at følge deres musik

CAPNOVA har investeret i WARM (World Airplay Radio Monitor). Virksomheden har licenseret en "audio fingerprint" genkendelsesteknologi. En teknologi, der hjælper musikere, producere og komponister med at holde øje med deres musik.

WARM er på mange måder en innovativ løsning, som kan hjælpe musikskabere med at få viden om, hvorhenne og hvor meget deres musik spilles på radiostationer verden over. På den måde får musikskabere et her og nu-billede af, hvordan det går med deres musik på verdensplan” forklarer Jesper Skibsby, direktør for og stifter af WARM. 

Løsningen gør det derfor muligt for komponister, producere og musikere at få et dybere indblik i deres musiks rækkevidde. En viden som de blandt andet kan bruge til turnéplanlægning, indkrævning af royalties og til at målrette sig efter nye fans. 

CAPNOVA var ikke længe om at se muligheden i WARM og valgte derfor at investere og indgå i et samarbejde med virksomheden. Et samarbejde som er kommet godt fra start. 

”Det kan mærkes, at CAPNOVA har over 100 porteføljeselskaber. Siden day one har der været struktur og styr på tingene, hvilket har betydet meget for mig som iværksætter, fordi det giver mig ro til at koncentrere mig om mit firma og de ting, som jeg ønsker,” fortæller Jesper Skibsby og fortsætter: 

”Med Kim Kjølhede (investment manager hos CAPNOVA, red.) i ryggen ruller det bare. Jeg kan mærke, at vi har tillid, og at han tror på mig og mit produkt.”

På nuværende tidspunkt er WARM ved at udvikle blandt andet en webplatformen og en app, og de forventer lancering til foråret 2017.

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER