17.12.2018: Ambitiøs spinout fra DTU får hjælp til skalering

Dacofi har udviklet en filtreringsteknologi med stort vækstpotentiale. Virksomheden får nu hjælp fra Scale-Up Denmark Bioøkonomi for at accelerere sin udvikling og opbygge et solidt kunde- og investeringsgrundlag.

Dacofis patenterede filtreringsteknologi er udviklet på DTU og bliver nu kommercialiseret. Teknologien er unik og kan anvendes bredt til at filtrere højviskøse biomasser i en våd og en tør fraktion – fx mask, som er et restprodukt dannet ved frafiltrering af den urt, som anvendes i ølbrygning. Her kan Dacofis teknologi anvendes til at separere proteiner og fibre mellem væskefase og tør fraktion.

Filtrering på mange måder

”Det er en interessant teknologi, fordi den kan bruges til filtrering på mange områder over for flere kundegrupper, og det giver Dacofi et stort vækstpotentiale. Vi ser frem til at hjælpe Dacofi med at sikre et solidt og fokuseret grundlag for at tiltrække kunder og investering,” siger Business Developer Mogens Riber, som bliver nøgleperson for Dacofi i det forløb i Scale-Up Bioøkonomi, som virksomheden skal igennem de næste måneder.

Allerede en lang rejse

For grundlæggerne og for CEO Adam Hilstrøm har det allerede været en lang rejse, hvilket er karakteristisk for højteknologisk, videntung udvikling. Nu handler det om at accelerere udviklingen, som han ser frem til at få hjælp til fra Mogens Riber og andre investerings- og udviklingseksperter i CAPNOVA.

”Vi har været i gang et stykke tid og har nu modnet vores produkt, så det er 100 pct. klar til industrien. Nu har vi brug for at rejse kapital til at accelerere vores introduktion af produktet på markedet. Vi har en god håndfuld meget interessante potentelle kunder, og det er en stor fordel, at vi kan hellige os fokus på dem og den videre produktudvikling, mens vi får strategisk sparring og ekstra brainpower til at styrke vores forretningsplan med henblik på kapitalrejsning. Samarbejdet med Capnova sikrer nu, at vi kan bruge næsten al vores tid på at få de første ordrer i hus,” siger Adam Hillestrøm. 

Dacofi er deltager nummer 15 i acceleratorprogrammet Scale-Up Bioøkonomi 2017-18. Virksomheder, der er i gang med eller har afsluttet et forløb, er:

Læs mere om Dacofi

-------------------------------------------------------------------------------------

Om Scale-Up Bioøkonomi

Scale-Up Denmark Bioøkonomi er acceleratormiljø skræddersyet til din virksomheds behov. Alle deltagere får individuel skræddersyet rådgivning om fx forretningsudvikling og hjælp til at få identificeret nødvendig ekspertassistance. Herudover afholder Scale-Up Bioøkonomi fælles camps om relevante emner, som de deltagende virksomheder evaluerer særdeles positivt. Desuden tilbydes alle prioriteret adgang til Connect Denmark’s Spring Board, hvor de får sparring fra et udvalgt ekspertpanel på de udfordringer, som de har valgt at fokusere på, samt mulighed for at udvide deres netværk ganske betragteligt. Læs mere om Scale-Up Denmark Bioøkonomi. 

17.12.2018: Ambitiøs spinout fra DTU får hjælp til skalering
information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER