17.7.2017: Iværksætter får millioner til vitaminernes svar på Netflix

TakeDaily har fået en millioninvestering fra CAPNOVA til at videreudvikle en teknologi, der løbende fortæller, om du får de vitaminer og mineraler, din krop har brug for.

Netflix ved, hvilke serier du vil se. Spotify ved, hvilke artister du vil høre. TakeDaily ved, om du har brug for en ”Immune-booster” eller en ”Shape me up” pille. Iværksættervirksomheden TakeDaily lancerede i januar skræddersyede vitaminpakker leveret til postkassen. I samarbejde med læger, diætister og farmaceuter har stifter Marc Lucas udviklet et spørgeskema om kost og livsstil, som sikrer den rigtige sammensætning af vitaminer, mineraler og omega-3. Danskerne er storforbrugere af kosttilskud, og for stifter Marc Lucas var helsekostforretningernes udvalg af dråber og kapsler en jungle at finde rundt i:

”Hylderne bugner med kosttilskud, og jeg vil gerne gøre det nemt for den enkelte at få dækket sit behov. Spørgeskemaet er første skridt. Målet er at bruge teknologien til løbende at monitorere data - om de så kommer fra en løbeapp, en chip, man har siddende i armen eller det er et køleskab, der snakker til vores backend. Nogle perioder træner man måske op til et maraton og har brug for mere magnesium. Det vil man så få besked om i vores app, og så bliver abonnementet automatisk opdateret fra den næste levering,” forklarer Marc Lucas.

Den teknologi skal nu udvikles med et kapitalindskud fra CAPNOVA:

”TakeDaily dækker et behov i et attraktivt marked for kosttilskud, og samtidig rammer de en stor sundhedstrend – at vi i stigende grad bruger teknologi til at måle og overvåge vores egen sundhedstilstand. Herudover står der et stærkt team bag produktet med stor iværksættererfaring,” siger investment manager hos
CAPNOVA Anders Holme Jensen.

TakeDaily har allerede nu flere end 2.000 unikke brugere, og med
investeringen fra CAPNOVA håber stifteren, at det tal vil stige:

”Vi er glade for at indgå et samarbejde med CAPNOVA, da de foruden
investeringen bidrager med viden fra Food Tech-siden, som er en af deres
stærkeste kompetencer. Med investeringen kan vi udvikle videre på vores
teknologi og produkt, og samtidig skalere markedsføringen, så vi kan
skræddersy TakeDailys vitaminer og tilskud til endnu flere danskere,” siger
Marc Lucas.

TakeDaily arbejder på en blodprøve, som endnu mere præcist vil kunne
fortælle, om næste forsendelse skal indeholde mere eller mindre D-vitamin
eller jern.

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER