20.6.2018: Udviklingsdag skaber nye muligheder for små og store virksomheder

CAPNOVA, BASF og BASF Venture Capital slog et slag for innovation og samarbejde i dag, hvor 10 tech-virksomheder var inviteret til fælles pitch og udviklingsdag.

Med Peter Hede, Head of Global R&D, Nutrition & Health hos BASF, som vært fik de 10 virksomheder rig mulighed for både at præsentere deres virksomhed og for at netværke og skabe nye kontakter. CAPNOVA præsenterede selskaber fra porteføljen, projekter i due diligence og selskaber fra programmerne Scale-Up Denmark og Growing Food CPH.

Investment manager, Louise Rørbek Heiberg, ser dagen som et vidnesbyrd om, hvor meget små og store virksomheder kan lære af hinanden.

”Det er fedt at se, hvad der skabes af innovative tanker og forretningsmæssig iver, når man sætter 10 spændende virksomheder og iværksættere sammen med en markant virksomhed som BASF. Jeg kan kun rose BASF for et initiativ som det her, der er givende for alle parter. Jeg håber, at andre store virksomheder melder sig på banen og vil være med til noget tilsvarende. Vi er netop i gang med at udvikle en scouting funktion for corporates, som vi forventer os meget af,” siger Louise Rørbek Heiberg.

Læs mere om BASF.

Foto: Trine Aabo Andersen, CEO i ParticleTech, repræsenterede en af de virksomheder, som var inviterede til at deltage i udviklingsdagen. 

 

Foto: Marc Lucas, CEO og stifter af TakeDaily, deltog også og pitchede sin idé for de fremmødte. 

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER