21.5.2019: CoPilots lancerer succesfuld skilsmisse-app i Tyskland

CoPilots vision på både det danske og tyske marked er klar: ”En lykkelig barndom med 2 hjem”. Til at eksekvere den vision internationalt, har CoPilots netop fået tilført yderligere kapital fra CAPNOVA samt en række business angels.

Den danske skilsmisse-app CoPilots har opnået succes blandt danske skilsmissefamilier, der har efterspurgt værktøjer til at navigere i en kompleks hverdag med sammenbragte familier, deleordninger og en ikke altid let kommunikation mellem ekskoner og -mænd.

Nu har holdet bag CoPilots lanceret app’en på det tyske marked, der rummer et kæmpe potentiale. CoPilots app er kommet rigtig godt fra start og man har opnået de samme positive nøgletal som på det danske marked.

”Vi glæder os over de foreløbige gode resultater, der bekræfter os i de markedsanalyser, som vi har lavet af det tyske marked. Konklusionen er meget klar, behovet i markedet er der. Vi fokuserer her i starten på byerne Berlin og Hamborg, hvor vi tester vores go-to-market strategi. Når vi har testet og optimeret vores marketingsmix i de 2 byer, så går vi videre til de øvrige større byer i Tyskland”, udtaler Søren Christiansen.

"Det er fedt at være med til at gøre hverdagen lettere for skilsmissefamilier nu også i Tyskland”, slutter Søren Christiansen, der selv er skilt og har børn fra et tidligere forhold og derfor kender alt til problemstillingen.

Med CoPilot-appen kan forældre let dele både de store og små informationer om barnet med ekspartneren, samt dele glade øjeblikke fra deres samvær med barnet.

”Det sikrer, at forældrene bedre kan følge med i deres barns liv i de dage de ikke er sammen, og sætter struktur på barnets hverdag. Forskning viser, at nogle af de vigtige kriterier for et barns trivsel er forældrenes samarbejde og at barnet oplever en rød tråd i deres liv”, udtaler Søren Christiansen, medstifter af CoPilots.

CoPilots har gennem de sidste par år testet deres app i Danmark, hvor de sammen med brugerne har udviklet produktet, så det matcher de behov, man har omkring kommunikation og struktur i skilsmissefamilier. App’en har en gratis prøveperiode, og et efterfølgende abonnement som inkluderer hele familien. Den kan downloades på App Store og Google Play – nu også i Tyskland.

Læs mere om CoPilots på virksomhedens hjemmeside.

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER