22.9.2016: ReMoni får EU-bevilling på over 6 millioner kroner

CAPNOVAs porteføljeselskab ReMoni har fået godkendt deres RePower-projekt og modtager derfor 6,7 millioner kroner fra EU’s Horizon 2020-program.

ReMoni udvikler innovative og fleksible sensorer, der blandt andet kan måle strømforbruget i strømforbrugende apparater. Sensorerne monteres uden på den strømførende ledning til apparatet og kræver ikke hjælp af autoriserede installatører eller brud på ledninger.

”Pengene fra Horizon 2020 skal bruges til at udvikle vores nyskabende energihøster RePower, som skal anvendes til at undgå batterier i en del af vores sensorer og i andre Internet of Things-sensorer,” fortæller Bo Eskerod Madsen, CEO og stifter af ReMoni.

Produktet RePower skiller sig ud ved, at den kan høste energi steder, hvor ingen andre energihøstere kan anvendes, og hvor batterier er en skidt løsning. Det er f.eks. under gulve, inde i vægge, i installationsskakter eller under jorden.

”Alle disse steder er der ofte kabler til stede, og derfor henter RePower energien direkte fra kablerne. RePower har potentialet til at blive et prisdygtigt alternativ til batterier, når den er produktionsoptimeret efter projektets afslutning,” siger Bo Eskerod.

Læs mere om ReMoni på www.remoni.eu

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER