23.11.2016: Indisk it-gigant investerer millioner i UNSILO

Den aarhusianske it-virksomhed UNSILO har underskrevet en aftale med indiske Infosys, som investerer 14,9 millioner kroner i virksomheden.

 Unsilo (1)

UNSILO udvikler en semantisk søgeteknologi, som kan identificere mønstre på tværs af millioner videnskabelige publikationer. Virksomhedens vision er at nedbryde vidensiloer, demokratisere adgangen til tung forskning og ekspertviden og gøre det hurtigt og nemt for ingeniører, designere og produktudviklere at få indsigt i helt nye vidensområder.

UNSILO blev stiftet af Mads Rydahl og Thomas Laursen i 2012 med CAPNOVA som investor. Mads Rydahl har tidligere ledet softwareudviklere i den amerikanske Silicon Valley-højborg, blandt andet som leder af designholdet bag Siri.com, som Apple senere købte. Thomas Laursen er administrerende direktør i UNSILO og har blandt andet arbejdet med biometri i forbindelse med kommercialisering af en revolutionerende spray-teknologi inspireret af bombarderbillen.

Infosys er verdensførende inden for teknologiservices og konsulent-rådgivning og Indiens andenstørste it-virksomhed. Globalt har Infosys mere end 199.000 medarbejdere. 

Glæde i Udenrigsministeriet

Investeringen vækker glæde i Udenrigsministeriet, som gennem initiativet Invest In Denmark har hjulpet Infosys til Aarhus.

”Udenlandske investeringer er meget vigtige for dansk økonomi og beskæftigelse. Den indiske investering viser, at det er attraktivt for globale it-virksomheder at skele til Danmark og danske tech-virksomheder, når forretningen skal udvikles. Og det bekræfter billedet af, at udenlandske investeringer i Danmark er stigende - i 2015 udgjorde de hele 684 milliarder kroner,” siger udenrigsminister Kristian Jensen i en meddelelse fra ministeriet.

Læs pressemeddelelsen fra Infosys

Læs mere om UNSILO

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER