2.5.2019: WARM modtager penge til nyt hitliste-system til musikbranchen

CAPNOVAs porteføljeselskab WARM har modtaget 30.000 EUR fra EU-kommissionen og 425.000 kr. fra Innovationsfonden til at tage techvirksomhedens populære radioovervågnings-tjeneste til det næste skridt.

WARM (World Airplay Radio Monitor) har udviklet en digital tjeneste, der ved hjælp af en unik audio-teknologi måler, hvor meget enkelte musiknumre spilles på 26.000 radiostationer i 130 lande. Data, som pladeselskaber og upcoming musikere kan udnytte til at planlægge turnéer, optimere sociale medier, radiopromovering, indkrævning af royalties og til at finde nye fans. Og data som virksomheden ser som et naturligt næste skridt til at udvikle nye og mere præcise hitliste-systemer, som skal fokusere på genrespecifikke radiostationer, universitetsradioer og nichekanaler i Europa.

Det er nu gjort muligt med 30.000 EUR fra EU-kommissionen:

”Vores mål er at skabe et mere retfærdigt hitliste-system, og et nyt stærkt alternativ til de nuværende lokale top 40 hitlister, der i høj grad favoriserer internationale hits frem for en mangfoldighed af musik på tværs af genrer. Det er ekstremt svært for upcoming musikere fra forskellige genrer at konkurrere med lokale og internationale hits,” siger Warm’s stifter og CEO Jesper Skibsby, som forventer at være klar med løsningen til juni.

Matchmaking mellem musikere og radiostationer

Også Innovationsfonden har set potentialet i WARM’s teknologi, og har godkendt et legat på 425.000. kr. til at udvikle et intelligent radio promotion system, hvor musikere og pladeselskaber kan promovere deres musik over for radiostationer, hvor der er det bedste match mellem musiknumre og radiostation.

WARM blev i februar fremhævet af mediet EU-Startups som ét af de ti europæiske musik-startups, man skal holde øje med i 2019.

Læs ”Danske Warm lytter til 25.000 radiostationer døgnet rundt for at hjælpe upcoming musikere

Læs mere om WARM på virksomhedens hjemmeside.

2.5.2019: WARM modtager penge til nyt hitliste-system til musikbranchen
information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER