26.11.2018: En vision om bæredygtige hampetekstiler

BIO-2-PRODUCTS udvikler en unik høst- og forarbejdningsmetode til industriel hamp og får nu hjælp i Scale-Up Denmark Bioøkonomi til at skabe et solidt grundlag for kapitalrejsning. Frist for næste ansøgningsrunde af Scale-Up Bioøkonomi er 4.12.2018.

I to årtier har BIO-2-PRODUCTS dyrket industriel hamp og er med deres 200 hektar en af de største hampeavlere i Danmark. Industriel hamp bruges i dag til så forskellige produkter som fødevarer, hestestrøelse og byggematerialer. Der er desuden et marked for lange hampefibre, bl.a. til tekstiler, men der eksisterer pt. ikke en bæredygtig metode til høst og forarbejdning af hamp, som bevarer hampefibrenes længder. Hvis dette problem kan løses, vil der blive åbnet for et stort marked af hamp til tekstiler.

Ser frem til eksperthjælp

BIO-2-PRODUCTS er derfor er i gang med at udvikle en høst- og forarbejdningsmaskine til hamp, der skal sikre en langt mere optimal høst og – ikke mindst - en bæredygtig forarbejdningsproces. Nu mangler man en solid kapitalindsprøjtning til at komme videre.  

”Vi deltager i Scale-Up Denmark Bioøkonomi for at få hjælp til at udarbejde en forretningsplan målrettet kapitalrejsning og fundraising. Vi har årtiers erfaring i hampedyrkning, og vi har løbende udviklet værktøjer til at optimere høstprocessen og samtidig skabe en bæredygtig proces fra såning til hamptekstilfibre. I Scale-Up ser vi frem til at få eksperthjælp i forretningsudvikling, fonde og investering, så vi forhåbentlig når i mål med vores vision,” siger Jørgen Heggelund fra BIO-2-PRODUCTS. 

Fornuftigt og visionært mål

Det er Teknologisk Institut og CAPNOVAs eksperter i investering og forretningsudvikling, som i regi af Scale-Up Denmark Bioøkonomi kommer til at assistere biovirksomheden.

”BIO-2-PRODUCTS er i gang med at opbygge en bæredygtig kæde, så de er første led i rejsen mod bæredygtige hampetekstiler. Det er et rigtigt fornuftigt og visionært mål, som vi glæder os til at hjælpe dem med at nå,” siger Investment Manager Finn Mogensen, som for BIO-2-PRODUCTS bliver nøgleperson i det forløb i Scale-Up Denmark Bioøkonomi, de skal igennem de næste måneder.

Om Scale-Up Denmark Bioøkonomi

BIO-2-PRODUCTS er deltager nummer 15 i acceleratorprogrammet Scale-Up Denmark Bioøkonomi. Virksomheder, der er i gang med eller har afsluttet et forløb, er:

Alle deltagere får individuel skræddersyet rådgivning og hjælp til at få identificeret nødvendig ekspertassistance. Herudover afholdes fælles camps om relevante emner, som de deltagende virksomheder evaluerer særdeles positivt. Desuden tilbydes alle prioriteret adgang til Connect Denmarks Spring Board, hvor de får sparring fra et udvalgt ekspertpanel på de udfordringer, som de har valgt at fokusere på, samt mulighed for at udvide deres netværk ganske betragteligt. 

Scale-Up Bioøkonomi slutter i sin nuværende form medio 2019, så derfor er næste og sidste ansøgningsrunde for at  blive en del af programmet den 4. december. Læs mere og ansøg her

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER