30.10.2017: Watertubes sikrede husejere mod Ingolf

Mens stormen Ingolf rasede gennem landet hen over weekenden, løb beredskab og frivillige i Roskilde og Jyllinge kapløb med tiden for at redde Vikingeskibsmuseet og husejere fra oversvømmelse med watertubes - mobile dæmninger udviklet af CAPNOVAs porteføljeselskab Enviromment Solutions.

Et varsel om en vandstand på mellem 1,3 og 1,7 meter over normalen i Jyllinge Nordmark ved Roskilde Fjord fik i weekenden beredskabet til at tilkalde Roskilde-virksomheden Environment Solutions for at sikre 100 husstande, der var i fare for at blive oversvømmet. I alt tre kilometer med watertubes blev lagt ud, og mere end 200 frivillige supplerede med at fylde sand i sække, skriver Roskilde Avis. Mandag morgen kunne alle ånde lettet op – weekendens hårde anstrengelser holdt vandet ude af samtlige huse.

De høje vandmasser truede også Vikingsskibsmuseet i Roskilde, der ligger direkte ud til Roskilde Fjord, og som har været hårdt ramt under tidligere storme som Egon og Bodil. I weekenden blev museets nyligt indkøbte permanente stormflodssikring med watertubes derfor testet – og bestod.

Se Environment Solutions egne billeder fra weekendens vellykkede aktion ved Vikingeskibsmuseet herunder:

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER