5.3.2018: Vil du udfolde forretningspotentialet for din bio-virksomhed?

Galaxa Pharma, en af Danmarks ambitiøse bio-virksomheder, deltager nu i vores acceleratorprogram Scale-Up Denmark Bioøkonomi. Er du også en ambitiøs bio-virksomhed? Så er programmet måske noget for dig. Næste ansøgningsrunde er den 14. marts.

Deltagere i Scale-Up Denmark Bioøkonomi får skræddersyet eksperthjælp i go-to-market-strategi, rådgivning om fundraising og investering, organisationsudvikling samt produktmodning. Programmet varer 4-12 måneder, og vi målretter indholdet specifikt til din virksomheds behov samt dækker 50 pct. af omkostningerne. Ansøgningsfristen for næste runde er den 14. marts.

Adgang til ressourcer og kompetencer

Nyeste skud på stammen i acceleratorprogrammet er Galaxa Pharma. Virksomheden er et innovationsdrevet farmaceutisk distributionsselskab, der opererer på tværs af produktområder og ønsker at producere deres unikke, evidensbaserede produkt i Norden og Europa. Derfor er der brug for afklaring af regulatoriske forhold og udarbejdelse af en markedsføringsplan, og det er noget af det, virksomheden får hjælp til i Scale-Up Bioøkonomi.

”Vi ser frem til samarbejdet med CAPNOVA, fordi det giver adgang til en lang række ressourcer og kompetencer, som vi i Galaxa Pharma ellers ville have vanskeligt ved at få tilgang til,” siger Lone Henriksen, CEO i Galaxa Pharma.

Ansøgningsfrister 2018

Næste frist for at blive en del af Scale-Up Bioøkonomi er den 14. marts. 

Ansøgningsfrister resten af året er: 11. juni 2018, 12. september og 12. december 2018.

Læs mere om Scale-Up Denmark Bioøkonomi på capnova.dk.

Læs mere om Galaxa Pharma på galaxapharma.com.

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER