6.10.2016: Rad Rodgers indsamler over 80.000 dollars i Kickstarter-kampagne

Spillet Rad Rodgers, som er udviklet af danske Interceptor Entertainment har indsamlet, hvad der cirka svarer til 545.400 kroner ved hjælp af crowdfunding-sitet Kickstarter. Med et mål på 50.000 dollars kan man roligt kalde deres Kickstarter-kampagne en succes.

Rad Rodgers

”Vi er meget glade og utrolig taknemlig for at så mange forskellige personer har valgt at støtte op om Rad Rodgers igennem Kickstarter. Det er jo helt vildt, ” siger en glad Frederik Schreiber, som er CEO ved Interceptor Entertainment.

Med over 3000 investorer i ryggen
3901 individuelle og forskellige personer har igennem kickstarter-kampagnen valgt at investere i Rad Rodgers.Det er igennem crowdfunding-sitet Kickstarter, at Rad Rogers har nået deres mål. Her kan private investere i et produkt eller et projekt, allerede inden det er på markedet, hvilket gør det nemmere for virksomhederne at undersøge efterspørgslen på markedet.

”Vi valgte at bruge Kickstarter til at teste vandene, og for at se om der overhovedet var efterspørgsel på markedet efter den type af spil, og det kan man vist roligt sige, at der har været,” forklarer Frederik Schreiber.

Et spil med afsæt i klassikerne
Efter den positive Kickstarter-kampagne står Rad Rodgers nu rigtigt godt inden lanceringen af computerspillet, som er planlagt at udkomme i februar 2017 på PlayStation 4 og PC. Rad Rodgers er inspireret af klassiske spil som Commander Keen, Conker, Ruff'n'Tumble & Jazz Jackrabbit, men med moderne lyd, styring og grafik.

Vil du gerne læse mere om Rad Rodgers, så klik her

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER