7.9.2018: Kaffe Bueno vinder Dansk Erhvervs pris

CAPNOVAs porteføljeselskab Kaffe Bueno har vundet 360 Grader Prisen 2018 i kategorien "startup". Prisen hylder danske virksomheder, der forener forretning og bæredygtighed, og uddeles hvert år af Dansk Erhverv, Danish Ethical Trading Initiative, Erhvervsstyrelsen og Green Network.

Foto: Carsten Lundager

Kaffe Bueno var torsdag en af to vindere, der modtog 360 Grader Prisen, der belønner iværksættere, som arbejder for at fremme FN's verdensmål. Kaffe Bueno er stiftet af tre colombianske iværksættere, som importerer kaffe direkte fra colombianske kaffebønder og sælger kaffe på abonnement til større kontorer og private i Danmark. Herudover indsamler de brugt kaffegrums og udtrækker olierne herfra til brug i kosmetikprodukter.

Den anden vinder blev Bluetown, som vandt i kategorien "etableret virksomhed". Virksomheden har udviklet en mast med en radius på en kilometer, som kan forsyne landsbyer i udviklingslande med wifi. 

De nominerede virksomheder pitchede deres forretningsidé foran en jury bestående af Mette Skøt, udviklingsdirektør i Vækstfonden, Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Soren Stig, Impact investor og bestyrelsesmedlem i CIID samt Steffen Blauenfeldt Otkjær, direktør i Dis-Play.

Læs mere om Kaffe Bueno (link til hjemmeside).

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER