11.11.2015: Parlock overtager LeanVent

Ingeniør- og handelsvirksomheden Parlock A/S i Greve overtager CAPNOVAs porteføljeselskab LeanVent ApS.

LeanVent ApS, der ligger i Sorø, er bl.a. kendt for sit LeanVent dråbespjæld og automatik inden for bl.a. komfortventilation samt proces- og laboratorieapplikationer.

LeanVents intelligente dråbespjæld er en teknologisk revolution i ventilationsbranchen. LeanVent spjældet har en unik aerodynamisk konstruktion, hvor reguleringen kan foretages i hele spjældets område (0-100 %).

Energitab og støj er minimeret, og spjældet muliggør en behovsstyret intelligent ventilation, som er den bæredygtige vej til et godt indeklima og lavere SEL-værdier i ventilationssystemet. Desuden kan LeanVent spjældet kobles op til at køre på et dynamisk trykreguleringssystem, hvor flow, spjældposition og tryk overvåges via ModBus og samtidig sikrer, at ventilationsaggregatet kører med lavest mulige tryk.

LeanVent vil fortsat køre videre under sit eget brand, men med Parlock som salgsorganisation og formel ejer.

”Set fra vores side har det været afgørende at sikre, at de udviklede produkter og løsninger fik mulighed for at leve videre i markedet. Udvikling og produktion var forankret i Region Sjælland, hvilket det fortsat vil være, blot flyttet til en anden ejer,” siger investment manager hos CAPNOVA Finn Mogensen.

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER