1.4.2016: YouTube-stjerne sikrer Stikbold! millioneksponering

Stikbold! har fået fornem opmærksomhed op til udgivelsen i dag, efter den verdenskendte YouTube-gamer PewDiePie har prøvet partyspillet.

Stikbold_pressebillede
Pressebillede © 2016 Game Swing.

Svenske Felix Kjellberg, bedre kendt under pseudonymet PewDiePie, har onsdag udgivet en video på sin meget populære YouTube-kanal, hvor han tester det nye spil Stikbold! fra Game Swing (tidligere Reign Bros.). Et humoristisk og farverigt spil løst baseret på dodgeball/høvdingebold. Dermed bidrager PewDiePie til den store omtale af spillet, som bliver udgivet i dag.

”Det er en forrygende markedsføring af et niche-spil. En sådan eksponering drømmer alle game developers om, men kun meget få lykkes det for,” fortæller investment manager og spilansvarlig i CAPNOVA Allan Rasmussen.

PewDiePie har siden 2010 opbygget en stor fanskare på YouTube, hvor han dagligt udgiver videoer med fokus på computerspil. Siden august 2013 har han haft titlen som den mest populære YouTube-kanal overhovedet, og i dag følger hele 43 millioner brugere over hele verden med i hans videoudgivelser.

Med sine mange millioner følgere er PewDiePies kanal et særdeles eftertragtet udstillingsvindue for nye spil fra indie-udviklere. Videoen om Stikbold! er på to dage blevet set hele 2 millioner gange, og den har dermed stort potentiale for at givet spillet et boost i forbindelse med dets udgivelse.

Stikbold! udkommer til PC (på Steam) i aften kl. 19:00 med efterfølgende udgivelse på PlayStation 4 tirsdag den 5. april og på Xbox One den 8. april.

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER