28.4.2016: ReelTrak hædret til inspirerende iværksættermesse

CAPNOVA deltog onsdag i messen Iværk&Vækst, hvor porteføljeselskabet ReelTrak løb med Iværksætterprisen.

ivaerkvaekst16_reeltrak_ivaerksaetterprisen

Med sin platform til salg og distribution af musikfiler i højopløste multispor var ReelTrak nomineret i kategorien ”Bedste Immaterielle Produkt”. Her skulle selskabet konkurrere med to andre stærke kandidater: ClearView Trade, ligeledes fra CAPNOVAs portefølje, samt Heliscope, der udvikler softwareløsninger til inspektion ved hjælp af droner.

Det blev dog det ambitiøse team bag ReelTrak, der med sin unikke tjeneste henvendt til blandt andet musik- og filmbranchen løb med Business Region Aarhus' Iværksætterpris og dermed titlen som Østjyllands mest succesfulde iværksættere. Dommerpanelet bestående af succesrige østjyske erhvervsfolk var begejstret for både løsningen og holdet bag.

”Jeg tror, vækstpotentialet er stort, og måske større, end de selv lige lægger op til. Det bliver utroligt spændende at følge dem fremadrettet,” udtalte Susanne Friis Eden, direktør i Dan Dryer A/S, om valget af ReelTrak.

Også Moonis Kamil, der står bag detailportalen iPosen.dk, så store muligheder for ReelTrak fremover:

”Har vi fat i endnu en østjysk virksomhed, der virkelig kan komme op og ramme skyerne? Det, det handler om, er jo at slå buler i universet. Og her tror jeg, vi har en, som potentielt har muligheden og evnerne til at kunne gøre det.”

Holdet bag ReelTrak beskriver også et stort behov i musikbranchen for en løsning som deres:

”Musikbranchen er i knæ og leder efter nye måder at genaktivere de gamle bagkataloger på,” forklarer Michael Kratz, der er en af selskabets fire stiftere. ”Som musiker havde jeg selv det behov for fire år siden, da vi startede det her op. Og vi kan mærke, at branchen tager godt imod det.”

Ud over æren vinder ReelTrak et mentorforløb med en af de seks dommere.

Iværksættere kunne møde CAPNOVA

Ud over prisuddelingen bød årets Iværk&Vækst på spændende oplæg, networking på tværs af brancher og ikke mindst en lang række udstillere med relevans for iværksættere og vækstvirksomheder.

Ligesom sidste år var CAPNOVA til stede ved en stand, hvor spirende iværksættere kunne kigge forbi til en snak om kapital og fundraising. To af CAPNOVAs investment managers afholdt desuden én til én-sparringssessions i ”Iværkstedet”, hvor iværksættere fik rådgivning om konkrete udfordringer i forbindelse med finansiering.

Dagen bød således på flere interessante møder med iværksættere og gode idéer, som vil blive undersøgt nærmere i tiden efter messen.

Besøgende ved CAPNOVAs stand kunne derudover prøve den fremadstormende virtual reality-teknologi i en demoversion af spillet Kittypocalypse, der udvikles af porteføljeselskabet Bolverk VR Games. Mange interesserede kom forbi og prøvede VR-brillen, der lader brugeren leve sig helt ind i spillet og kampen mod de ondsindede kattekillinger.
ivaerkvaekst_16_kittypocalypse1
ivaerkvaekst_16_kittypocalypse2
ivaerkvaekst_16_bottle_boys
Flaskemusikerne Bottle Boys stod for underholdning til prisuddelingen.

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER