30.10.2014: AMS tiltrækker nye, store kunder

Blot et år efter stiftelsen af Advanced Manufacturing Solutions (AMS) er teamet bag virksomheden allerede godt i gang med at tiltrække kunder. Ifølge Kim Kjølhede, investment manager hos CAPNOVA, viser det, at der ikke nødvendigvis behøver at være langt fra produktudvikling til salg for opstartsvirksomheder.

AMS’ leverer et it-system, det effektivt styrer og kvalitetssikrer produktionen i både små og store virksomheder. Normalt er den slags produktionsstyringsværktøjer komplekse og kostbare at implementere, men sådan er det ikke med AMS’ løsning, der er billig at indføre af to grunde.

For det første er det færdigudviklet og på en sådan måde, at det kan anvendes i forhold til alle former for produktionsudstyr og er kompatibelt med andre it-systemer, der måtte være i en given virksomhed.

For det andet kan det indføres som en meget konkurrencedygtig abonnementsløsning i kraft af, at det er cloudbaseret. Det giver også enestående fleksibilitet fordi man kan få kvalitetssikret sine produkter, uanset hvor i verden de måtte blive produceret.

Nye kunder

DEIF (link til pressemeddelelse) og MEC Switches (link til pressemeddelelse) er eksempler på danske kunder, der har set mulighederne i AMS’ produkter.

”Vi er meget glade for og stolte over, at MEC Switches og DEIF vil bruge vores system. Det er dygtige virksomheder, og deres valg er en anerkendelse. Vi har heldigvis mødt positiv interesse fra mange virksomheder,” siger Steen K. Ceeholm, CPO i Advanced Manufacturing Solutions.

At AMS har været hurtig til at kommer ud over stepperne og få kunder i butikken allerede under et år efter stiftelsen af selskabet, undrer ikke Kim Kjølhede.

”For en ny, innovativ virksomhed, kan det være svært at tage springet fra produktudvikling til salg. Men AMS har haft stor indsigt i, hvad kunderne præcist efterspørger, og hvilke behov systemet skal opfylde. Derved har de kunne udvikle it-systemet effektivt og med CAPNOVAs investering fokusere på at komme ud i markedet, der i øvrigt viser meget lovende, internationale perspektiver,” siger Kim Kjølhede.   

 

CAPNOVA investerede i Advanced Manufacturing Solutions i efterår 2013.

 

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER