30.4.2014: Iværk&Vækst-messen gav spændende leads

CAPNOVA mandsopdækkede årets Iværk&Vækst-messe i Aarhus i går (tirsdag den 29. april), og det viste sig at være en rigtig god ide.

Messen var nemlig yderst velbesøgt, og iværksættere og potentielle iværksætter strømmede til Tivoli Friheden, hvor det hele foregik i det flotte kulturhus Hermans. Udenfor var der perfekt solskin, hvilket fik de besøgende til at blive hængende i lang tid og slappe af i solskinnet.

Indenfor kunne de besøgende blandt andet gå rundt mellem de mange stande, stille spørgsmål og selv fortælle om egne ideer og iværksætterdrømme.

Hos CAPNOVA ville mange selvfølgelig gerne vide en masse om finansiering, og mange var allerede godt i gang med et innovativt produkt eller projekt.

Det var dejligt at se og høre, hvor mange der har lysten og vilje til at blive iværksætter. Der var i hvert fald masser af iværksætterånd, seriøsitet, nysgerrighed, kreativitet og nytænkning. Og hos CAPNOVA-standen kom flere forbi os med gode idéer, der potentielt kan blive til succesfulde virksomheder.

Den nærmere fremtid må vise, om der kommer konkrete investeringer ud af en på alle måder vellykket messe.       

Messe1

Foto: Her taler Alisja Tamiz (t.v.) og Flemming Würtz Andersen (t.v. i baggrunden) fra CAPNOVA med to besøgende på årets Iværk&Vækst-messe i Aarhus.

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER