Food Tech

Vi har reserveret op mod halvdelen af vores midler til investeringer i fødevaresektoren. Det har vi gjort, fordi vi tror på, at det er en branche, hvor der findes en masse gode idéer, som endnu ikke er udviklet til gode forretninger.

- Det kan for eksempel være investeringer i en virksomhed, der vil producere emballage til fødevarer på en ny og banebrydende måde. Det kan også være en investering i procesteknologi eller relevant miljøteknologi, sådan som vi allerede har gjort det med Infuser, der er eksperter i at rense vand og luft, siger Kim Ove Olsen, direktør for CAPNOVA og ansvarlig for Food Tech. 

Danmark er i den absolutte verdenselite, når det gælder fødevareproduktion, -udvikling og -sikkerhed. Men Danmark udnytter ikke det fulde potentiale af den stærke placering, vi har som fødevareklynge, der faktisk er den tredjestørste i verden.

I modsætning til brancher som cleantech og computerspil er der ikke den samme opblomstring af nye, innovative virksomheder, som bidrager til at drive hele sektoren fremad. Det vil vi i CAPNOVA lave om på.

Vi vil investere i idéer inden for sektoren og sætte gang i en positiv udvikling, som kan skabe vækst og arbejdspladser. Vi vil være med til at skabe et sundt finansielt økosystem i branchen, sådan som vi tidligere har gjort på computerspilsområdet.

Fond

På årsbasis vil CAPNOVA investere op mod 25 millioner kroner i sektoren. Desuden vil vi sammen med stærke kræfter i miljøet arbejde for at etablere en stærk kapitalfond, som kan styrke innovationen inden for fødevaresektoren.

Vil du være med?

Er du investor, og kan du ligesom os se potentialet i en ”uopdyrket” branche som Food Tech? Så tag en snak med os og hør mere om kapitalfonden eller mulighederne for at gå ind i et af vores selskaber som business angel.

Har du en god idé?

Har du en iværksætter i maven, eller er du allerede godt i gang med at udvikle dit fødevareprojekt eller -teknologi? Har du en god Food Tech-idé, som også kan udvikles til en god forretning, så tøv ikke med at kontakte vores dygtige Food Tech-team.

Hvad er Food Tech

Food Tech eller fødevareteknologi handler om metoder, processer og teknikker omkring fødevareproduktion.  

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER