Fundraising Service Sjælland

CAPNOVA tilbyder små og mellemstore virksomheder i Region Sjælland gratis vejledning om dansk og europæisk projektfinansiering. Vi afholder informationsmøder og informerer om mulighederne bl.a. via LinkedIn.

Vækstforum Sjælland og Region Sjælland finansierer Fundraising Service Sjælland gennem projektet Fundraising- og innovationsvejledning for mindre virksomheder. Servicen er derfor gratis.

Vejledningen finder sted i form af individuel rådgivning direkte til virksomheder og partnerskaber. Blandt andet gennem en målrettet og dybdegående sparring, når du skriver din ansøgning, hvilket er med til at øge dine chancer for, at ansøgningen går igennem.

Som virksomhed får du:

1. Afklaring af virksomhedens muligheder for at søge projektfinansiering. Sammen gennemgår vi den innovative idé og sammenholder med støtteprogrammer i Danmark og EU.

2. Hjælp til at lægge en strategi for fundraising, herunder:

  • At prioritere de identificerede muligheder, så du kan søge den rette pulje i rette tid 
  • At afklare støtteprogrammernes ansøgningskrav 
  • At få styr på, hvad der skal til, før du er klar til at søge 

3. Vejledning, når du skriver ansøgninger.

Har du potentiale for at søge EU-midler, kan vi desuden trække på konsulentfirmaet Nordic Innovators til specialiseret vejledning.

Læs mere om CAPNOVAs vejledning om fundraising til virksomheder

Erhvervsfremmeaktører kan også bruge os:

Vores vigtigste samarbejdspartnere er de erhvervsfremmeaktører, der møder virksomhederne og kender til deres behov og planer. Vi tilbyder samarbejde om bl.a.:

  • Sparring om konkrete virksomheders muligheder inden I evt. henviser virksomhederne til os
  • Fælles screening af virksomheder med fundraising potentiale i jeres geografi.
  • Møder med virksomhederne - alene eller sammen med jer. Vi kommer gerne ud på besøg i den enkelte virksomhed, eller hvor I arrangerer flere virksomhedsmøder i træk
  • Arrangementer for virksomheder eller jer selv om støtteprogrammer og fundraising 

Læs mere om CAPNOVAs tilbud til erhvervfremmesaktører.  

Læs om alle de virksomheder, CAPNOVA har hjulpet i årenes løb. 

 

Er du ikke en porteføljevirksomhed eller fra Region Sjælland, kan du henvende dig til dit regionale væksthus og Bruxelles-kontorer.
Er du erhvervsfremmeaktør? Kontakt os, så vi kan drøfte samarbejdsmulighederne.

 

Region Zealand LogoVaekstforumsjaelland Logo

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER