Fremtidens biotek

BIOPRO er et udviklingscenter, som skal skabe arbejdspladser og vækst ved at gøre bioteknologisk produktion endnu mere konkurrencedygtig.

CAPNOVA er administrator for centret, der ligger i Kalundborg. Kredsen bag centret er CP Kelco, DONG Energy, DTU, Københavns Universitet, Novo Nordisk og Novozymes. Projektet er finansieret af Region Sjælland, EU og af partnerne.

Danske virksomheder er blandt verdens førende inden for bioteknologi, og dansk bioteknologisk forskning er ligeledes internationalt anerkendt. Men konkurrencen fra andre lande er stigende, og udviklingscentret i Kalundborg skal være med til at fastholde og udbygge Danmarks position.

BIOPRO, der i første omgang er et toårigt projektsamarbejde mellem førende biotekvirksomheder og universiteter, skal udvikle løsninger på nogle af de udfordringer, som bioteknologisk produktion står overfor. Ambitionen er at reducere det nuværende råvare- og energiforbrug markant, samtidig med at udbyttet bliver væsentligt forøget.

Gevinsten vil være en mere bæredygtig produktion og en mere konkurrencedygtig industri. Det skal være med til at skabe grundlaget for nye arbejdspladser i den bioteknologiske produktion og i en række følgeindustrier og serviceerhverv.

www.biopro.nu

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER