Krav

Kodeordene for din idé er innovation og nytænkning, og den skal være ny i forhold til, hvad der er på markedet i dag – vi kalder det innovationshøjde. Du skal selv have rettighederne til ideen, og den skal desuden have stort forretningspotentiale.

Vi forventer, at du

  • Brænder for din idé
  • Investerer meget tid og energi i at videreudvikle den
  • Er indstillet på sammen med os at inddrage de rette kompetencer i virksomheden.

Vores erfaring er, at iværksætteren og det hold, der skal bringe forretningsideen frem til succes, er mindst lige så vigtigt som selve forretningsidéen.

Før du henvender dig til os

Vi modtager rigtigt mange henvendelser.  Derfor vil vi bede dig om at læse vores krav igennem, før du henvender dig, så vi på den måde får et klart indtryk af potentialet i din idé, og kan behandle din henvendelse bedst muligt:

Har du allerede stiftet et selskab, så skal du opfylde nogle formelle krav:

  • Selskabet må kun have været momsregisteret i maksimalt 18 måneder på aftaletidspunktet eller maksimalt have haft en omsætning på 50.000 kroner og på aftaletidspunktet maksimalt beskæftige tre ansatte, hvoraf højst én ansat må være en anden end de oprindelige idéhavere.
  • Selskabet skal være registeret i Danmark og have sin hovedaktivitet her.

Derudover kigger vi meget på projektets kommercielle og jobskabende perspektiver. Hvis de formelle krav er opfyldte, og hvis vi ser potentiale i din forretningsidé, så kan du komme i betragtning til en investering hos CAPNOVA. 

I den forbindelse skal vi bruge en beskrivelse af din forretningsidé, der som udgangspunkt indeholder svar på følgende spørgsmål:

  • Hvilke konkrete udviklingsaktiviteter skal der gennemføres frem mod kommercialisering?
  • Hvem er målgruppe og kunder?
  • Hvilket problem løser dit produkt/service på en overbevisende måde, og hvem er konkurrenterne?
  • Hvad er forretningsmodellen, og hvor tjenes pengene?
  • Hvad er Go-to-market strategien?
  • Har du indgået relevante partnerskaber med hensyn til udvikling, salg/distribution og finansiering?
  • Hvilket team skal føre projektet ud i livet?
  • Hvordan ser budgettet ud? Kapital- og finansieringsbehov, værdiansættelsen, break-even og omsætning
information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER