Center for Bioøkonomi og Industriel Symbiose

Et skub fremad for biotech-virksomheder. Det er, hvad CAPNOVA tilbyder virksomheder gennem initiativet Scale-Up Denmark, der sigter mod at skabe flere højvækstvirksomheder.

Scale Up Web

Vil du gerne vækste og skabe nye jobs?

Har du store, internationale ambitioner med din virksomhed?

Arbejder din virksomhed med bioteknologisk produktion, bioøkonomi eller industriel symbiose?

Kan du svare ja på de tre spørgsmål, så vil vi gerne invitere dig til at deltage, når CAPNOVA sætter fokus på at udvikle virksomheder med højvækstpotentiale til succesfulde virksomheder inden for bioøkonomi, industriel symbiose og bioteknologisk produktion som en del af Scale-Up Denmark.

Vi har etableret et acceleratormiljø for bioteknologisk produktion, bioøkonomi og industriel symbiose, så vi kan give din virksomhed et skub ind i en fremtid med vækst og jobskabelse. 

Kommer du med på holdet, får du adgang til stærke, faglige miljøer, intensiv elitetræning og mulighed for at tiltrække danske og udenlandske investorer.

De første fem virksomheder er allerede i gang med et scale-up-forløb:  

Vores erfaring – din styrke

CAPNOVA har mange års erfaring med virksomhedsudvikling, investeringer, fundraising og internationalisering. Vi er en drivende kraft i BIOPRO-partnerskabet, der arbejder på at etablere Danmark som et centrum for bioteknologisk produktion i verdensklasse. Disse erfaringer vil vi gerne dele med dig.

Vi tilbyder træningsforløb skræddersyet den enkelte virksomheds behov. 

De individuelle elementer kan være: 

De faste elementer i programmet: 

En af grundpillerne i projektet er at sparre med veletablerede virksomheder. Ideen er at koble deltagervirksomheder sammen med de tunge spillere i branchen for på den måde at skabe kontakter og ny udvikling. Virksomhederne, som allerede bakker op om initiativet, tæller blandt andet Novo Nordisk, Novozymes, Dong Energy, CP Kelco, Chr. Hansen og Solrød Biogas og Kalundborg Forsyning.

Interesseret?

Kontakt Trine Aabo Andersen på telefon 5354 8084 eller mail taa@capnova.dk og hør mere om eliteprogrammet for virksomheder, der beskæftiger sig med bioøkonomi, industriel symbiose og bioteknologisk produktion.

Ansøg om deltagelse (ansøgningsskemaet er udformet på engelsk, men du er velkommen til at udfylde det på dansk). 

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER