Billig el fra 2.500 danske vindmøller og tilfredse kunder.

Vindstød.dk har bygget en effektiv IT-platform, der automatiserer en stor del af de beregninger og administrative processer, der er forbundet med el salg. Dette gør det muligt for firmaet at sænke elpriserne i forhold til etablerede spillere på markedet.

Vindstød blev stiftet i 2011. CAPNOVA var dengang med til at starte selskabet, og solgte i 2015 sin andel igen med en pæn fortjeneste.

El fra Vindstød.dk kommer udelukkende fra danske vindmøller og udleder ingen CO2 – man ’sparer’ derfor 469 g. CO2 per kilowatt-time sammenlignet med den el, man modtager som forbruger, hvis man ikke har købt individuelt deklareret elektricitet.

Vindstød havde ifølge Energitilsynet i 2016 de billigste kvartalspriser for el til både lejligheder og parcelhuse.

Virksomheden klarer sig ikke bare godt på prisen. I en undersøgelse af kundetilfredsheden med danske elselskaber fra 2017 er Vindstød absolut topscorer, og det er især selskabets miljøprofil, som kunderne fremhæver (EnergiWatch.dk).

Vindstød blev i december 2016 solgt til svenske Vattenfall, som har planer om at skalere virksomheden op, så flere forbrugere kan få gavn af Vindstøds billige elpriser (EnergiWatch).

Interesseret i andre af vores virksomheder?

Læs mere om vores andre virksomheder, som er på vej mod toppen, og dem, der allerede har nået den.

Vores nuværende virksomheder

Se portefølje

Succeshistorier

Virksomheder, der gik hele vejen