CoPilots er en app, der gør det nemt for skilsmisseforældre at planlægge og koordinere hverdagen og dele informationer om børnene på tværs af to hjem.

Problem
Mange skilsmisseforældre oplever, at samarbejdet om børnene udfordres pga. manglende struktur mellem barnets to hjem. Koordinering af barnets kalender og hvem, der gør hvad og hvornår, kræver kontinuerligt overblik. Behov for indblik i barnets trivsel og udvikling samt hverdagens detaljer er en nødvendighed for alle forældre; også selvom de ikke bor sammen. Dette overblik og indblik er svært at få, når mor og far ikke ses på daglig basis.
Når far og mor ikke har styr på samarbejdet, planlægningen og barnets hverdag, påvirkes barnets trivsel negativt, og forældrene står frustrerede tilbage.

Marked
Det globale marked er i stadig vækst. De vestlige lande kalder på løsninger til den moderne skilsmissefamilie, hvor begge forældre forbliver primære omsorgspersoner for barnet efter en skilsmisse. I Europa samt USA er der årligt >2 mill årlige skilsmisser og >20 millioner eksisterende skilsmissefamilier med børn.

Hvad er nået?
CoPilots er tilgængelig på IOS & Android på dansk, engelsk og tysk.
Forretningsmodellen med abonnementsløsning har vist sig at være en løsning, forældre gerne vil binde sig til. Det nuværende fokus er at forlænge livstidsværdien på brugerne, hvor CoPilots pt. ser ind i at arbejde med onboarding og brugervenlighed.

Team
Søren Christiansen, der er en af stifterne af CoPilots, har tidligere været ansat i succesfulde danske startups såsom Endomondo og Unity og har mange års erfaring som udvikler i techbranchen. Han flankeres af medstifter Louise Lisner, der har stor erfaring med skilsmissefamiliers behov og en baggrund i pædagogisk psykologi.

Løsning
CoPilots samler alt om barnets hverdag ét sted. Udgangspunktet er, at forældrenes samarbejde er gjort nemt og automatiseret, så fokus er på barnet.
Barnets kalender koordinerer automatisk efter samværsaftalen, så aftalerne altid lander hos den forælder, det er relevant for. Kalenderen agerer samtidig personlig assistent for begge forældre og kan sende både forespørgsler og accept af begivenheder, samværsbyt m.m. afsted. På den måde får begge forældre altid automatisk besked om relevante aftaler og er altid opdateret. Et beskedsystem samarbejder med kalenderen, så konkrete beskeder kan kobles på specifikke begivenheder, men kan samtidig også bruges til almindelige sms-korrespondancer mellem forældrene. Alt gemmes i historikken og er nemt at søge frem igen. Praktiske informationer såsom iPad-koder, lægens telefonnummer, tøjstørrelser samt deling af barnets oplevelser via et fotobibliotek er en integreret del af app’en. En logbog sørger for, at alt om barnets trivsel og udvikling hurtigt og systematisk deles mellem forældrene. Som en bonus kan begge forældre give flere voksne adgang, så fx. bonusforældre og bedsteforældre kan deltage

Eksterne investorer

Ronnie Bach, Thomas Huge og Richard Petersen.

Stiftet i 2016

Interesseret i andre af vores virksomheder?

Læs mere om vores andre virksomheder, som er på vej mod toppen, og dem, der allerede har nået den.

Vores nuværende virksomheder

Se portefølje

Succeshistorier

Virksomheder, der gik hele vejen