24.4.2019: Fintech-startup lukker millioninvestering

CAPNOVA geninvesterer sammen med North-East Venture i den digitale investeringsplatform NORD.investments. Samtidig træder Nordens største fintech fond, Finstart Nordic, ind i investorkredsen med en investering på 8 mio. kr.


Foto: Nord.investments PR

Nord.investments leverer i samarbejde med partnerbanken Saxo Bank en digital formueplejeløsning, der tilbyder investeringsrådgivning og formuepleje.

Hovedparten af den nye investering kommer fra den norske venture fond Finstart, som ejes af den norske bank SpareBank 1 SR-Bank. 

"Vi er rigtig glade for investeringen, som bekræfter, at vi nu har det rette fundament i kombination med et solidt proof-of-concept. Ambitionen med investeringen er, at vi skal nå 2000-3000 kunder og cirka 500-600 mio. kr. under forvaltning i Danmark," siger CEO Anders Hartmann til FinansWatch.

Nord.investments har i dag omkring 500 kunder og 75 mio. kr. under forvaltning. En minimumsinvestering er på 30.000 kr.

CAPNOVA investerede første gang i Nord.investments i 2016.

Læs mere om Nord.investments på virksomhedens hjemmeside.

 

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER