30.9.2019: AddiFab lander investering fra amerikanske investorer

Et længere samarbejde mellem Mitsubishi Chemical og CAPNOVAS porteføljeselskab Addifab har nu ført en investering med sig.

 

Jyllinge-virksomheden AddiFab har modtaget en investering fra den amerikanske investeringsafdeling Diamond Edge Ventures Inc under Mitsubishi Chemical Holding Corporation. Samtidig får den nye investor en plads i bestyrelsen.

"Samarbejdet vil styrke vores Freeform Injection Platform og accelererer den nye teknologi," siger Lasse Staal, CEO hos AddiFab, til Plastforum.dk.

AddiFab udvikler 3D-printere, software og materialer til virksomheder, der arbejder med støbninger. Virksomhedens patenterede Freeform Injection Moulding er en teknologi til 3D print af støbeforme i plast til brug i eksempelvis metalindustrien.

Størrelsen på investeringssummen er endnu ikke offentliggjort, men AddiFab oplyser til Plastforum.dk, at der er tale om "et godt beløb og endnu bedre, en god medspiller."

Læs pressemeddelelse fra AddiFab.

information om brug af cookies

Vi anvender cookies til at få hjemmesiden til at fungere samt for at lave statistik, som vi kan bruge til at forbedre hjemmesidens indhold. Du accepterer brugen af cookies ved at klikke på ”Accepter” eller klikke dig videre på hjemmesiden. Du kan læse mere om brug af cookies her

ACCEPTER