30.9.2019
AddiFab lander investering fra amerikanske investorer
Et længere samarbejde mellem Mitsubishi Chemical og CAPNOVAS porteføljeselskab Addifab har nu ført en investering med sig.
Foto: Addifab
Jyllinge-virksomheden AddiFab har modtaget en investering fra den amerikanske investeringsafdeling Diamond Edge Ventures Inc under Mitsubishi Chemical Holding Corporation. Samtidig får den nye investor en plads i bestyrelsen.
“Samarbejdet vil styrke vores Freeform Injection Platform og accelererer den nye teknologi,” siger Lasse Staal, CEO hos AddiFab, til Plastforum.dk.
AddiFab udvikler 3D-printere, software og materialer til virksomheder, der arbejder med støbninger. Virksomhedens patenterede Freeform Injection Moulding er en teknologi til 3D print af støbeforme i plast til brug i eksempelvis metalindustrien.
Størrelsen på investeringssummen er endnu ikke offentliggjort, men AddiFab oplyser til Plastforum.dk, at der er tale om “et godt beløb og endnu bedre, en god medspiller.”
Finn Mogensen
Investment Manager
Mobil: 3092 0031
Mail: fimo@capnova.dk