Tilført 65 mio. kr. fra udenlandske venturefonde.

ViaBill har udviklet en nem betalingsløsning til nethandel som giver forbrugeren mulighed for at dele betalingen op i rater uden hverken renter eller gebyrer ved køb på op til 2.000 kr.

ViaBill blev stiftet i 2009 og har til huse i Aarhus. CAPNOVA investerede i selskabet i 2010 og solgte sin andel igen i 2014.

I dag bruges ViaBills system ved over 50.000 online transaktioner per måned, og virksomhedens betalingsløsning kan vælges på mere end 4.000 webshops, bl.a. Stylepit.com og Hungry.dk.

ViaBill er værdsat af kunderne, og virksomheden har den højest mulige rating på Trustpilot.dk (‘Fremragende’) og en score på 9,2 ud af 10 mulige point baseret på 11.000+ anmeldelser (Trustpilot.dk, 20.02.2018).

I det finansielle år 2016/17 havde ViaBill en omsætning på 44,3 mio. kr. og et resultat efter skat på over 11 mio. kr.

Medarbejderstaben er vokset betydeligt siden ViaBill blev stiftet og tæller i dag 40 ansatte.

ViaBill har nu fokus på det amerikanske marked, og virksomheden har fået et skub på vejen af Nordic Scalers, et mentornetværk som bl.a. tæller folkene bag IT succeserne Endomondo og sitecore. Viabill fik i februar 2019 tilført 65 mio. kr. fra udenlandske venturefonde.

Interesseret i andre af vores virksomheder?

Læs mere om vores andre virksomheder, som er på vej mod toppen, og dem, der allerede har nået den.

Vores nuværende virksomheder

Se portefølje

Succeshistorier

Virksomheder, der gik hele vejen