23.9.2021

Banebrydende injektionsenhed på vej på markedet

CAPNOVAs porteføljeselskab Subcuject ApS har indgået et partnerskab med Philips Medisize om at producere selskabets innovative injektionsenhed, der er patientvenlig, miljøvenlig og billig at producere.

 

Foto: Subcuject

Nye typer af medicin er i stigende grad biologisk fremstillet og er ofte tyktflydende. Da medicinalfirmaerne samtidigt gerne vil give større og mindre hyppige injektioner, er der brug for injektionsmetoder, der kan håndtere den udvikling. Det kan Subcujects patenterede engangspumpe, der leveres fra medicinalfirmaet klar til brug med den ønskede medicin.

Subcujects løsning gør det muligt at dosere større mængder tyktflydende medicin ad gangen til patienter og derved mindske generne og gøre anvendelsen af medicinen billigere. Patienterne kan selv håndtere injektionen fra den lille enhed, der sættes fast på kroppen, uanset om de er hjemme eller på hospitalet.
Drivkraften er noget så simpelt som saltvand. Der er ikke behov for elektronik til at styre kraft og tid, som i stedet kontrolleres med saltkoncentration og arealet på den osmotiske membran. Det betyder samtidigt, at enheden er meget lille, at den er miljøvenlig og at den er billig at producere.

Bag opfindelsen står medstifter og tidligere Novo Nordisk ansat Claus Schmidt Møller, der også har opfundet “NovoPen 4”.

Subcuject har indgået et partnerskab med Philips Medisize om at producere injektionsenheden og direktør for frontend innovation Tony Bedford kommenterer herunder på løsningens kæmpe potentiale:

MEETING EMERGING STAKEHOLDER NEEDS WITH THE SUBCUJECT WEARABLE BOLUS INJECTOR.